torsdag den 18. februar 2016

Spaghetti Carbonara

Retten der er en klassiker, fordi den er simpel, velsmagende og oven i købet billig! I denne ret går fløde, ost og bacon virkelig op i en højere enhed og hvem kan ikke lide de ingredienser, helt ærligt?


Opskrift til 2 pers.:
  • 200 g. Spaghetti
  • 200 g. Bacon i tern (hvis det er først på måneden, så gør dig selv den tjeneste at købe et helt stykke bacon som du selv skærer ud. Det betaler sig både økonomisk og smagsmæssigt!)
  • 150 ml. Fløde
  • Parmesan 
  • Salt og peber

  1. Sæt vand over til pastaen og varm en pande op til høj varme
  2. Steg bacon sprødt og læg det på fedtsugende (køkkenrulle) papir
  3. Kog pastaen færdig mens panden køler ned til medium varme
  4. Når pastaen er al dente lægges den på panden med bacon, fløde og parmesan
  5. Retten varmes op så fløden koger ind og osten smelter
  6. Når saucen har den rette konsistens (dette er et smagsspørgsmål, så derfor kommer der ikke flere anvisninger til konsistensen), tages den af varmen og serveres straks i dybe tallerkner med friskkværnet sort peber

Velbekomme!


Pssssttt.......  Resterne af parmesanen kan du få fifs til ved at følge dette link 

3 kommentarer:

  1. Vil blot påpege at der IKKE bruges fløde i carbonara og heller ikke bacon.
    Carbonara er en pastarat som er baseret på æg og skinke ,evt tørret skinke.
    Vil desuden råde til ikke at koge parmesanen med, og i stedet for rive det over til sidst. Strukturen er en del af parmesanostens smagsfortærker.

    SvarSlet
  2. Tak for kommentaren :-)
    Det er jo heldigvis sådan med de fleste italienske pastaretter, at der er lige så mange 'rigtige' måder at lave retten på, som der er oprindelsessteder til den.
    I denne ret har vi valgt bacon da det er en smule mere budgetvenligt end tørret skinke :-)

    I forhold til osten, så plejer vi også at rive lidt over til sidst, for hvem har ikke lyst til mere ost? Men erfaringen gør bare at saucen bliver dejlig cremet af at osten får lov til at smelte i fløden.

    - Smagsløget

    SvarSlet
  3. Det er rigtigt at der altid er en vis variation alt efter om man bruger den siciliansk, nord eller syd italienske inspiration. Dog fælles for dem er at de ikke bruger fløde, men æg som saucen i Carbonara.

    Fremgangsmåde.
    Pasta koges aldente i letsaltet vand,
    Skinken steges let på en pande for sig selv.
    Når pasta er aldente, hældes vandet af, og pastaen tilsættes evt lidt olivenolie, mens den kastet rundt i kort tid ( i gryden) så den afkøler en smugle.
    "Rigelig" æg tilsættes sammen med skinke og hvidt peber (ikke sort ;-) ), og pastaen vendes i æggemassen mens denne bliver til en cremet konsistens.
    Retten serveres og anrettes med parmesan.

    MVH Kokken der blandt andet er uddannet i højere klassisk italiensk af Italiener og højt klassisk Fransk af Franskmænd. ;-)

    SvarSlet